Relativt flertal
Det er en almindelig regel i de fleste kollektive enheder, at beslutninger træffes ved afstemning blandt deltagerne. Relativt flertal betegner flere stemmer for ét beslutningsforslag, end der er stemmer for andre, alternative beslutningsforslag. Det betyder også at den kandidat, der har fået flest stemmer, vinder valget eller afstemningen.
Forskellige typer flertal
Der sondres mellem forskellige typer af flertal.
- Absolut flertal dvs. at den vindende part modtager mere end halvdelen af stemmerne.
- Relativt flertal dvs. at den vindende part modtager flere stemmer end hver af de tabende parter, men dog mindre end halvdelen af stemmerne.
- Kvalificeret flertal, dvs. at der kræves mere end blot halvdelen af stemmerne for, at en bestemt beslutning kan vedtages. F.eks. Grundloven § 20, hvorefter suverænitetsafgivelser skal vedtages i Folketinget med 5/6 flertal.
- Simpelt absolut flertal angiver, at mere end 50 % af de afgivne stemmer er for forslaget,
Sondring mellem relativt- og absolut flertal
Man sondrer således mellem absolut flertal og relativt flertal. Absolut flertal er over halvdelen af stemmerne, medens relativt flertal betyder flest stemmer, det vil sige flere stemmer end noget andet forslag.
Forskellen bliver synligt, når der stemmes om mere end to muligheder. F.eks. f. eks. hvis der skal vælges en kandidat ud af tre foreslåede. Den, der får flest stemmer, f. eks. 40 %, vil ikke af den grund have absolut flertal, idet der er 60 %, der har stemt på andre.
Fordele og ulemper ved relativt flertal
Fordele:
Relativt flertal er en afstemningsmetode, hvor det vinderende forslag er det, der får flest stemmer, men ikke nødvendigvis over halvdelen af stemmerne. Nogle af fordelene ved denne afstemningsform er bl.a.:
- Hurtig afstemning: Det er en hurtig afstemningsmetode, der kan bruges til at tage beslutninger hurtigt og effektivt, uden at der er behov for en langvarig afstemningsproces.
- Enkelhed: Det er en simpel afstemningsmetode, der kræver minimalt af forberedelse og planlægning, hvilket gør den velegnet til hurtige afstemninger.
- Fremmer demokratisk beslutningstagning: Relativt flertal giver alle stemmerne en lige mulighed for at påvirke resultatet af afstemningen, hvilket er essentielt for demokratisk beslutningstagning.
Ulemper:
Det er vigtigt at være opmærksom på, at relativt flertal ikke altid er den mest retfærdige afstemningsform. Det kan være en god idé at overveje andre afstemningsformer, som f.eks. absolut flertal eller alternativ afstemning, hvis man ønsker større repræsentation og mindre risiko for splittelse. Nogle af ulemperne er bl.a.:
- Politisk polarisering: En af de største ulemper ved relativt flertal er, at det kan føre til politisk polarisering. Dette skyldes, at den vindende part ikke nødvendigvis repræsenterer flertallet af befolkningen og deres synspunkter. Dette kan føre til en polariseret politisk debat, hvor det bliver sværere at opnå konsensus og samarbejde på tværs af partier.
- Ustabilitet: En anden ulempe ved relativt flertal er, at det kan føre til ustabilitet i regeringen. Dette skyldes, at den vindende part ikke nødvendigvis har en stærk nok base af støtter til at gennemføre politikken og lovgivningen. Dette kan føre til hyppige politiske kriser og regeringsskifte, som kan skabe generelt usikkerhed.
Andre relevante begreber
Quorum: Udtryk for hvor mange der skal være til stede i et selskabs- eller foreningsorgan, for at det er beslutningsdygtigt i alle henseender eller i bestemte anliggender.
Ofte stillede spørgsmål
Relativt flertal er en afstemningsform, hvor den kandidat eller det forslag, der har fået flest stemmer, vinder valget eller afstemningen. I modsætning til absolut flertal kræver relativt flertal ikke en bestemt procentdel af stemmerne for at blive erklæret vinder.
Relativt flertal bruges ofte i politiske valg og afstemninger, f.eks. i Danmark ved folketingsvalg og kommunalvalg. I nogle lande, som USA, bruges relativt flertal også ved præsidentvalg.
I politiske sammenhænge er absolut flertal en vigtig term, der henviser til en situation, hvor mere end halvdelen af stemmerne er nødvendige for at træffe en beslutning eller vedtage en lov. For at opnå absolut flertal i et givet organ skal mindst 50% af medlemmerne stemme for det forslag, der er på bordet.
