Retlig interesse
Hvad er retlig interesse?
Retlig interesse (også kaldet søgsmålskompetence) er i procesretten indbegrebet af en række momenter af skønsmæssig art, der giver domstolene adgang til at tillade eller udelukke foretagelse af retshandlinger. Vægten ligges i stedet på, om der er et anerkendelsesværdigt behov for handlingens foretagelse. Med andre ord betyder den retlige interesse en parts anerkendelsesværdige interesse i at få en sag prøvet ved domstolene.
Eksempelvis findes der i Retsplejelovens § 41 et krav om ''individuel og væsentlig'' interesse i at få aktindsigt i domme, retsbøger m.m.
Væsentlig, individuel og retlig interesse
Personer, som ikke er ansøgere, adressater eller klagere, kan også være parter i en sag. Vurderingen ligger i om de kan anses for at have en væsentlig, individuel eller retlig interesse. Udgangspunktet i dansk ret er, at kun der der bliver direkte berørt af en afgørelse i sagen er part. Dog kan nogle forskellige momenter vurderes, hvis man ønsker at det udløser partsstatus:
Væsentlig interesse: Væsentlig interesse er et kriterie for partsstatus. Det betyder at afgørelsen skal angå borgerens forhold med en vis intensitet og styrke. Vurderingen afgøres konkret.
Individuel interesse: Individuel interesse dækker over, at partsstatus i en bestemt sag kun kan tilkomme en begrænset personkreds, der er konkret berørt. Jo større en personkreds, der er berørt af en afgørelse, des mere udtyndes interessen for den enkelte.
Retlig interesse (søgsmålsinteresse): Afslutningsvis skal interessen skal være retlig. Det betyder bl.a., at en moralsk eller følelsesmæssig interesse i en sags udfald ikke i sig selv er tilstrækkelig til at udløse partsstatus.
Domspraksis
Domstolene og forskellige nævn har en lang række afgørelser på området. De afsagte domme kan findes på Domstolens hjemmeside. Hvis man ønsker at klage over en afgørelse, kan klager indgives af klienter, advokater og andre, der har en retlig interesse i klagen. I nogle tilfælde vil et nævn afvise at behandle en klage over for eksempel modpartens advokat. Det kan være med henvisning til, at klager ikke har retlig interesse i klagen
Ofte stillede spørgsmål
Begrebet er ikke defineret direkte i retsplejeloven. Kravet henviser, ifølge retspraksis, til at parten skal have en individuel, væsentlig og aktuel interesse i, at spørgsmålet afgøres af retten.
Retten har mulighed for at afvise en retssag helt eller delvist, i det omfang retten vurderer, at betingelsen om retlig interesse ikke er opfyldt. Det vil være uanset om modparten har nedlagt påstand herom eller ej.
Søgsmålskompetence betegner en retlig interesse i at få et spørgsmål prøvet ved en domstol. Spørgsmål om søgsmålskompetence kan bl.a. være relevante i forbindelse med anerkendelsessøgsmål mod offentlige myndigheder og i visse civile retssager mellem private parter.
