Tegningsberettiget
Tegningsberettiget er den, der i et selskab er legitimeret til at forpligte selskabet ved indgåelse af aftaler. Et selskabs tegningsregler regulerer således, hvornår selskabet bliver forpligtet ved aftaler, som indgås på selskabets vegne af selskabets medlemmer af direktion og bestyrelse. Bestemmelser om tegningsregler findes i selskabslovens § 135. Tegningsregler f.eks. benyttes , hvis bestyrelsen og/eller direktionen skal indgå en aftale på selskabets vegne, f.eks. optage et lån i en bank, købe en fast ejendom, indgå kontrakter m.v.
Hvem skal have en tegningsberettiget?
Det følger af bestemmelserne i selskabsloven, at et selskab altid skal have sin tegningsregel registreret i Erhvervsstyrelsen. Det anbefales, at tegningsreglen optages i dit selskabs vedtægter, men er dog ikke et juridisk krav. Hvis vedtægterne ikke indeholder en tegningsregel, vil det betyde, at alle selskabets ledelsesmedlemmer (direktører og eventuelt bestyrelsesmedlemmer), hver især kan indgå bindende aftale på selskabets vegne. Man kan vælge at begrænse tegningsreglen og dermed de tegningsberettiget til nedenstående eksempler:
Eksempler på tegningsberettigede:
- Selskabet tegnes af en direktør og bestyrelsesformand i forening (eller den samlede bestyrelse).
- Selskabet tegnes af to direktører i forening.
- Selskabet tegnes af én direktør.
Ændring i tegningsreglen
Som nævnt, vil tegningsreglen næsten altid fremgå af selskabets vedtægter. Det betyder, hvis man ønsker at ændre reglen, skal man ændre selskabets vedtægter. Dette skal ændres af selskabets ejere på en generalforsamling. Det kræver et flertal på mindst ⅔ af selskabets stemmer at ændre selskabets vedtægter og dermed tegningsreglen. Her udarbejdes et beslutningsreferat med de nye ændringer, som afslutningsvis skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Selskaber uden tegningsregler
Ved enkeltmandsvirksomhed, en personlig ejet mindre virksomhed (PMV) eller medejer af et interessentskab, hvor alle ejere er personer, vil ikke have tegningsregler.
Relaterede ord
Ofte stillede spørgsmål
En tegningsberettiget er en/eller flere fysisk(e) person, der har ret til at afgive formueretligt bindende løfter og indgå gensidigt bebyrdende aftaler på et selskabs vegne
Tegningsreglen (også kaldet den legale tegningsregel) kan begrænses, så tegningsretten kun kan udøves af to eller flere medlemmer i forening eller af ét eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening.
Når du registrerer selskabet, skal du samtidig indtaste tegningsreglen digitalt i selvbetjeningsløsningen ''Start Virksomhed'' på Virk. Herefter bliver tegningsreglen offentliggjort, så andre kan se, hvem der kan indgå aftaler for virksomheden.
Én samlet platform
Vores digitale platform sikrer simpel og effektiv sagsbehandling og kommunikation. Du har kontrol over opgavens udformning, og er altid opdateret på fremskridt.
Faste og transparente priser
Undgå ubehagelig overraskelser og få en fast pris inden opgaven accepteres. Hele vores effektive tilgang til arbejdet betyder at vi kan tilbyde yderst fordelagtige priser.
Sikker sagsbehandling
Vi sørger for at din sagsbehandling foregår sikkert og krypteret. Det er kun vores betroede juridiske rådgivere der har adgang til de oplysninger du deler.