LegalHero er et moderne og prisvenligt alternativ til traditionelle advokater og advokatfirmaer. Du kan læse mere om forskellen på advokat og jurist her.
Regeringen valgte d. 14 marts at lukke Danmarks grænser for alle udlændinge, som ikke har et anerkendelsesværdigt formål.
Hertil har mange andre lande rundt omkring i verden også valgt at lukke deres grænser ligesom mange kontrakter i bliver opsagt eller betalinger for varer udebliver fra udenlandske leverandører.
Regeringen har offentliggjort en række tiltag som skal hjælpe de virksomheder, der i øjeblikket er klemte.
Gennem Danmarks Eksportkredit (EKF) vil regeringen hjælpe danske eksportører ved hjælp af to instrumenter: 1) Likviditetskaution og 2) Genforsikring.
Likviditetskaution
Som en hjælp til særlig små og store danske eksportvirksomheder er der blevet oprettet en ny likvidationskaution i Danmarks Eksportkredit (EKF).
Ordningen giver adgang til nye lån for 1,25 mia. kr. og skal være med til at bakke op om de danske eksportvirksomheder, der oplever at et pres på grund af de faldende indtægter.
Ordningen giver eksportvirksomheder adgang til øget likviditet ved at EKF går ind og dækker 80 procent af bankers eventuelle tab lån til nødlidende eksportvirksomheder.
På den måde kan bankerne med større ro, yde den fornødne likviditet til eksportvirksomhederne.
Ordningen afventer i skrivende stund godkendelse fra EU-kommisionen i henhold til reglerne om statsstøtte.
Når ordningerne bliver godtkendt vil virksomheder, der ønsker at gøre brug af ordningen skulle rette henvendelse via ens bank.
Læs mere om ordningen på EKF.dk
Genforsikring
Udover likviditetskaution, tilbyder EKF at udvide den eksisterende genforsikringsordning, der blev indført i forbindelse med finanskrisen i 2008.
Ordningen giver kreditforeningsselskaberne Atradius, Euler Hermes, Coface og TrygGaranti, et genforsikringsprodukt, hvor EKF genforsikrer de private kreditforsikrere, så de fortsat kan forsikre danske virksomheders eksportordrer.
På den måde fungerer EKF som et forsikringsselskab for forsikringsselskaberne, ved at stille en sikkerhed på op til 90 procent af kreditforsikrernes nye eksportordrer.
Ordningen afventer EU-kommisionens tilladelse, da den tidligere ikke har dækket OECD-landene, eftersom disse lande ikke tidligere har været i samme risiko som andre lande.
Virksomheder, der ønsker at gøre brug af genforsikringsordningen, skal rette henvendelse til deres kreditforsikringsselskab.
Læs mere om ordningen på EKF's hjememside her
Særligt om godstransport og coronavirus (COVID-19)
Godstransport anses for en kritisk opgave og eksportchauffører vil derfor fortsat kunne transportere sig frit, og kunne gennemføre deres hverv som hidtil med at levere varer til og fra Danmark.
Selvom farvekoderne og opfordringerne om at holde sig hjemme om 14 dage stadig gælder for privatpersoner, er disse regler ikke møntet på godstransporten, hvis man har en kritisk funktion med relativ lav risiko for smitte i sit arbejde.
Danske chauffører vil altid kunne komme ind i Danmark, mens udenlandske chauffører vil kunne komme ind ved fremvisning af de almindelige transportdokumenter som f.eks. et transportbrev.
Der på nuværende tidspunk ikke nogen varer, der er omfattet af indrejseforbuddet og al godstransport er derfor som udgangspunkt undtaget fra indrejseforbuddet.
LegalHero er her for at hjælpe
LegalHero følger udviklingen og sidder klar til at rådgive dig og din virksomhed om de juridiske implikationer i den følgende tid. Som altid er du også velkommen til at ringe til os på +45 71 99 88 20, hvor vi sidder klar til at svare på spørgsmål alle hverdage mellem 09:00 og 17:00.