Baggrund

Opret ApS

Opret ApS nemt og hurtigt – Vi guider dig igennem hele processen, hvor du blot skal svare på nogle enkelte spørgsmål, hvorefter vi tager over og hjælper dig i mål. Vi sætter oprettelsen igang indenfor 24 timer, og du kan forvente at have dit CVR indenfor to hverdage.

Tager 10 minutter
Kan downloades med det samme
Genereres automatisk
Skræddersyet udfra dine svar
Tilkøb ekspertrådgivning
Vi finjusterer dokumentet til dig

Pris

1.495 kr.

Ekskl. moms

Nem registrering og rådgivning hele vejen.

Opret ApS nu Betaling først til sidst
Kunder der bruger Lexly
Logo Kemp Og Lauritzen Logo Telia Logo Gjensidige Logo Airtame Logo Billetto

Fordele ved ApS

ApS er den rigtige selskabsform for dig, hvis du vil starte ud med en professionel selskabsform, eller er "vokset ud af" din enkeltmandsvirksomhed. Med et ApS er der en lang række fordele, som gør det til et godt valg, når man sammenligner den med en enkeltmandsvirksomhed eller et A/S.

EMVApSA/S
Startkapital0 DKK40.000 DKK400.000 DKK
HæftelsePersonligBegrænsetBegrænset
EjereÉnÉn eller flereÉn eller flere
BestyrelseskravNejNejJa
HoldingstrukturNejJaJa
InvestormulighederNejJaJa
RegnskabskravLavMellemHøj

Hvad er inkluderet?

✅ Stiftelsesdokument

✅ Vedtægter

✅ Kapitalgodkendelse

✅ Momsregistrering

✅ Rådgivning

✅ Rabatkode

Virk-formular, Momsregistrering, lønsumsregistrering, ejerregistrering, ejerbog, reklamebeskyttelse, importregistrering, eksportregistrering, direktørregistrering, arbejdsgiverregistrering, bestyrelsesregistrering, alkoholbevilling.

Når du går igang med oprettelsen af dit ApS, skal du svare på nogle få spørgsmål, hvorefter vi kan lave dit stiftelsesdokument, vedtægter og formular til Virk. Herefter hjælper vi dig i processen med at få godkendt kapital og komme i mål, så du ender ud med et frisk CVR-nummer.

For at sende dig godt på vej med dit nye selskab, sender vi dig også en rabatkode, som du kan bruge til dit første gratis SmartDoc – Det kunne fx være en direktørkontrakt, ejeraftale eller handelsbetingelser. Det eneste der ikke er inkluderet er et gebyr til Erhvervsstyrelsen på 670 DKK.

Hvad er processen?

Vi gør alt for at gøre processen så kort og nem som muligt, og ofte kan vi stifte dit selskab indenfor 24 timer. Hvis du vil sikre dig, at processen kører så smooth og hurtig som muligt, er det en god idé at være forberedt med ansøgning til en erhvervskonto, og svare så hurtigt som muligt, hvis vi har spørgsmål.

  1. Start med at trykke på "Opret ApS"-knappen – Når du sætter processen igang vil du komme ind på vores web app.
  2. Svar på nogle få spørgsmål – Herefter stiller vi dig en række spørgsmål, som bruges til at vi kan udarbejde dit stiftelsesdokument og dine vedtægter.
  3. Vores jurist kigger det igennem – Ofte går det hele som smurt, men af og til har vores jurist brug for at stille nogle opfølgende spørgsmål for at komme videre i processen.
  4. Bekræftelse af selskabskapital – Nu skal du overføre de (mindst) 40.000 DKK til en klientkonto, som herefter bekræfter selskabskapitalen.
  5. Overførsel til erhvervskonto – Efter kapitalgodkendelsen overfører vi de 40.000 DKK tilbage til dig, og her skal du have en erhvervskonto klar.
  6. Praktiske detaljer – Vi sørger herefter for alt det praktiske med at få registreret dokumenter og formularer hos Virk (Erhvervsstyrelsen).
  7. Betaling af gebyr – Erhvervsstyrelsen har et obligatorisk gebyr på 670 DKK som skal betales, hvilket vi lader dig gøre.
  8. Du har nu et CVR-nummer – Selvom ovenstående syv steps kan lyde som en lang proces, tager det sjældent over 24 timer, og herefter står du med et nyt CVR-nummer til dit ApS.

Igennem hele processen har du mulighed for at kontakte os på chat og telefon, samtidig med at du altid kan kontakte din faste kontaktperson igennem hele sagen, på vores hjemmeside, hvis du har spørgsmål til det mindste.

Eksempler på spørgsmål og muligheder

Binavne

Har din virksomhed flere navne? Du kan tilføje op til fem binavne gratis, hvorefter det koster et gebyr.

Bestyrelse

Det er ikke et krav at have en bestyrelse i et ApS, men muligheden er der. Vi hjælper uanset hvad du vælger.

Kapitalandele

Det hele til dig selv, split med din partner, eller noget tredje? Du bestemmer hvordan andelene skal fordeles.

Årsrapport

Med en balancesum under 4 mio., omsætning under 8 mio. og under 12 ansatte, kan du undgå revision af årsrapport.

Regnskabsår

De fleste vælger at følge kalenderåret, men du kan vælge en regnskabsperiode op til 18 mdr. frem.

Reklamebeskyttelse

Vil du undgå irriterende sælgere, kan vi sørge for dette. Med reklamebeskyttelse må de ikke ringe uopfordret.

Hvad koster det?

For stiftelsen af dit ApS, tager vi en lav pris på 1.495 DKK (ex moms), og så er der et obligatorisk beløb til Erhvervsstyrelsen på 670 DKK, som du betaler direkte til dem. Kort sagt, koster det altså 2.165 DKK (ex moms) alt i alt.

Udover selve prisen på stiftelsen, skal vi også kortvarigt bruge selskabskapitalen på 40.000 DKK. Denne skal overføres til en klientkonto, hvorefter vi bekræfter kapitalen, og sender den tilbage til din erhvervskonto.

Udover selve stiftelsen af selskabet, kommer der ret hurtigt en del andre udgifter til ting som regnskabsprogram, erhvervskonto, hosting m.m. Dette har vi lavet et blogindlæg om, så du kan få en bedre forståelse om, hvad det koster at drive en virksomhed.

Andre muligheder

Holdingstruktur

Vi anbefaler mange af vores kunder, at oprette et holdingselskab, samtidig med oprettelsen af deres driftselskab. Driftselskabet er hvad man kalder det selskab, som styrer selve virksomheden, og holdingselskabet "holder" så egenkapitalen.

Mange af fordelene ved et holdingselskab er indenfor det skattemæssige, da du kan flytte overskud fra dit driftselskab til holdingselskabet, og dermed nøjes med kun at betale selskabsskat. På den måde skal du først betale skat, når du skal bruge midlerne fra holdingselskabet.

→ Læs mere om fordele og ulemper ved holdingstruktur

Hvis du påtænker at stifte både et driftselskab og holdingselskab, er der også klare fordele ved at gøre det samtidigt og til at starte med. Du kan fx nøjes med kun at betale én gang startkapital, og derudover har vi en endnu skarpere pris på stiftelsen af begge selskaber, end hvis du skulle stifte dem hver for sig.

→ Læs mere om oprettelse af holdingselskab og driftselskab

Har du allerede et driftselskab, og ønsker du at tilføje et holdingselskab som moderselskab til dette, kan vi også hjælpe med dette. Som sagt anbefaler vi at klare begge ting i samme omgang, men har du allerede et ApS, anbefaler vi stadig at tilknytte et holdingselskab, hellere i dag end i går.

→ Læs mere om oprettelse af holdingselskab

Apportindskud

Lægger du ikke inde med 40.000 DKK, som du kan bruge i selskabskapital, kan du gøre brug af apportindskud. Dette kræver at du har andre større værdier, som har en samlet værdi af mindst 40.000 DKK.

Det er generelt ikke en praksis vi anbefaler, da denne proces samtidig kræver en revisorerklæring på, at værdierne rent faktisk har en værdi på mindst 40.000 DKK. Sådan en erklæring kan hurtigt komme til at koste 10-15.000 DKK.

Her er vores anbefaling hellere at få sparet 25-30.000 DKK ekstra op, så du har råd til at betale minimum selskabskapital. Husk på, at de 40.000 i selskabskapital ryger ind på din erhvervskonto, indenfor for max et par dage, efter vi har bekræftet kapitalen.

→ Læs mere om oprettelse af ApS uden kapital

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal jeg have klar?

Som udgangspunkt skal du ikke have noget klar, men ønsker du en hurtig stiftelse, bør du være hurtig til at svare, når vi skriver.

Hvad er processen for stiftelsen?

Du svarer på en række spørgsmål, vi godkender selskabskapital, og klarer de sidste detaljer – Og så har du dit CVR.

Hvilke fordele er der ved ApS?

Med et ApS får du begrænset hæftelse, nem anpartsoverdragelse, mulighed for holdingstruktur og meget mere.

Kan jeg selv stifte mit ApS?

Ja, det kan du godt. Men det vil altid kræve en kapitalgodkendelse, som typisk koster omkring 3.000 DKK (ex moms) hos en advokat.

EMV, ApS eller A/S?

Enkeltmandsvirksomhed, ApS og A/S er de mest anvendte selskabsformer, hvor ApS befinder sig "i midten".

En enkeltmandsvirksomhed er meget simpel. Du kan kun være én ejer, du hæfter personligt og den kræver ingen selskabskapital.

Et ApS er en god idé, hvis I er flere ejere, ikke ønsker at hæfte personligt og vil blive set som mere professionelle blandt potentielle kunder.

Et A/S er sjældent noget man starter ud med. Her kræves der en professionel bestyrelse, der er højere krav til regnskab m.m.

Hvad er inkluderet?

Kort sagt er alt inkluderet. Det eneste du skal betale udover vores pris, er et gebyr til Erhvervsstyrelsen.

Hvornår modtager jeg mit CVR?

På de fleste sager, kan vi klare hele processen på et par hverdage, hvis du har alle informationer klar.

Hvad er startkapital for ApS?

Ved en almindelig stiftelse er startkapital 40.000 DKK, du kan dog sagtens stifte med en højere selskabskapital.

Hvad med holdingselskab?

Det er en klar fordel at oprette et holdingselskab, samtidig med dit "almindelige ApS" (også kaldet driftsselskab).

Ved oprettelse af holding- og driftsselskab, behøver du kun én gang startkapital, og kan dermed opnå fordelene for samme beløb.

Vi har en fast pris på oprettelse af begge selskaber samtidigt, hvor du kan spare lidt penge.

Pris

1.495 kr.

Ekskl. moms

Nem registrering og rådgivning hele vejen.

Opret ApS nu Betaling først til sidst

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis