Iværksætterselskab (IVS)

Lovforslag vedtaget om afskaffelse af IVS

Det er ikke længere muligt stifte iværksætterselskaber (IVS) eller oprette dem. Alle eksisterende iværksætterselskaber skal inden d. 15. oktober 2021 omregistreres til anpartsselskaber (ApS) eller opløses. De IVS’er som ikke overholder denne frist, og som ikke er anmeldt til opløsning forinden, vil blive tvangsopløst.

Du kan læse mere om stiftelse af ApS her.

Du kan læse mere om omregistrering fra IVS til ApS her.

Du kan få hjælp til opløsning af dit selskab her.

Hvad er et IVS?

IVS står for iværksætterselskab. Et iværksætterselskab er et kapitalselskab – altså et selskab med begrænset hæftelse – der minder meget om et anpartselskab. Iværksætterselskabet kan have én eller flere ejere.

Hvad var fordelen ved et iværksætterselskab?

Ved at stifte et iværksætterselskab, er det muligt at stifte et kapitalselskab uden at skulle indskyde et relativt højt beløb til selskabskapitalen. Fordelen er derfor, at man kan stifte et iværksætterselskab med en meget lav selskabskapital, helt ned fra 1 kr. og op til 49.999 kr. Iværksætterselskabet skal derfor ses som den nemmeste og billigste måde at komme igang på.

Muligheden for at oprette et iværksætterselskab er forholdsvis ny. Der gælder dog nogle få – men væsentlige – undtagelser til de regler, der gælder for anpartsselskaber. Indskud af kapital skal almindeligvis fungere som sikkerhed for virksomhedens udgifter i forbindelse med drift. Ved at kalde selskabet et IVS er eventuelle kreditorer opmærksomme på, at kapitalen i selskabet kan være begrænset. Et IVS skal derfor samtidig opspare mindst 25% af sit eventuelle overskud, indtil der er opsparet 50.000 kroner i iværksætterselskabet. Indtil da kan selskabet ikke betale udbytte. Herefter kan man dog frit udlodde overskuddet til ejerne af iværksætterselskabet.

Et IVS er et kapitalselskab, ligesom et ApS og A/S. Ejerne af at IVS har derfor begrænset hæftelse, hvilket betyder, at de ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Man risikerer altså derfor kun at tabe det beløb, som er blevet indskudt i selskabskapitalen.

Et IVS er også godt, hvis man ønsker at overdrage ejerandele i sit IVS til andre personer. Har man fx brug for at få en ny forretningspartner med ombord eller rejse kapital fra en investor, så er iværksætterselskaber velegnede til dette.

Kan man ændre selskabsform senere?

Det er muligt at ændre selskabsform undervejs i selskabets levetid. De fleste ejere af et iværksætterselskab vælger derfor også at lade deres IVS omregistrere til et ApS.

Det er dog ikke et krav, at selskabet omdannes til et ApS, men som oftest er det det foretrukne valg, da denne selskabsform signalerer en vis form for kapital i selskabet. Vi anbefaler derfor også, at man opretter et ApS, hvis man allerede har 40.000 kr. i startkapital.

For at et IVS kan omregistreres til et ApS skal der afholdes ekstraordinær generalforsamling. Generalforsamlingen stemmer her om at beslutte, at selskabet lader sig omregistrere til et ApS. Dernæst skal der udarbejdes en revisorerklæring om, at kapitalen er til stede i selskabet. Dette gøres selvsagt af en godkendt revisor. Herefter foretages en vedtægtsændring, der anfører, at selskabet omdannes til et ApS samt, at kapitalen ændres fra fx 1 kr. til 40.000 kr. Sidste skridt i processen er gennemførelsen af en almindelig anmeldelse hos Erhvervsstyrelsen.

Hvordan stiftes et IVS?

Alle selskaber skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, for at kunne operere lovligt under et CVR-nummer. Det gælder også for et IVS. Selve registreringen bliver kaldt for selskabets stiftelse. Selskabsloven indeholder en oplistning af betingelser til dokumentation og registreringen af virksomheden.

Udover en udfyldelse af Erhvervsstyrelsens formular på virk.dk, skal der udarbejdes følgende dokumenter til brug for stiftelsen af et iværksætterselskab:

  • Stiftelsesdokumentet: Dette dokument er et slags bevis for oprettelsen af selskabet. Stiftelsesdokumentet indeholder bl.a. oplysninger om, hvem der ejer selskabet, hvilken type selskab der er tale om, og hvor mange penge, der er indskudt i selskabet fra begyndelsen. For at stiftelsesdokumentet bliver gyldigt, skal det underskrives af alle stiftere (ejere).
  • Vedtægter: Her er der tale om selve grundreglerne for selskabet. Vedtægterne skal bl.a. indeholde oplysninger om selskabets navn, formål, anparter og regnskabsår, men også reglerne om ledelse, beslutningskompetence osv. Derudover indeholder selskabets vedtægter også spillereglerne i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger, omsætningsbegrænsninger for anparterne mv. Vedtægterne kan også kombineres med stiftelsesdokumentet.
  • Egenerklæring: Noget særligt ved IVS’er er, at du ikke behøver at få selskabskapitalen bekræftet af en bank, revisor eller en advokat, ligesom det er tilfældet med ApS’er og A/S’er. I stedet kan man afgive en egenerklæring, hvilket betyder, at man selv bekræfter, at den pågældende selskabskapital er til stede. Det kan være en betydelig besparelse i forhold til at få en ekstern part til at stå for bekræftelsen. Du skal dog være opmærksom på, at man kun kan benytte sig af en egenerklæring, såfremt selskabskapitalen udgør mindre end 25.000 kr.

Har du et IVS?

Har du et IVS skal det omdannes til et ApS inden d. 15 oktober 2021. Læs mere om omdannelse fra IVS til ApS her.