En skrivebordsgeneralforsamling er for et kapitalselskab (A/S, ApS, IVS og P/S) ligesom en ordinær generalforsamling et sted, hvor selskabets ejere har mulighed for at træffe beslutninger på vegne af selskabet.

Hvor en ordinær generalforsamling sker ved fysisk fremmøde, kræver en skrivebordsgeneralforsamling ikke det samme. Til en ordinær generalforsamling kræves det, at der er kapitalejere svarende til 10% af selskabets kapital til stede. For en skrivebordsgeneralforsamling kræves det blot, at kapitalejerne afgiver deres accept forinden generalforsamlingsreferatet registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Hvilke regler gælder for en generalforsamling?

En generalforsamling indkaldes og tilrettelægges af det centrale ledelsesorgan for kapitalselskabet. Dette kan enten være direktionen eller bestyrelsen, såfremt der er en bestyrelse etableret. Indkaldelsen til en generalforsamling skal ske senest to uger før generalforsamlingen bliver afholdt. Alligevel må indkaldelsen dog ikke sendes ud tidligere end 4 uger før generalforsamlingen, hvis ikke andet er foreskrevet i vedtægterne.

Hvis der sker ændringer i kapitalselskabets vedtægter, som tidligere er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal ændringen registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller blot anmeldes til styrelsen.

Skrivebordsgeneralforsamling – hvad er det?

Der er for selskabets ejere en mulighed for at vælge, at der ikke behøves at blive udsendt en formel indkaldelse til generalforsamling. Til dette kræves der fuld tilslutning, da der kan forekomme en situation, hvor en ejer ønsker at udsende indkaldelse til generalforsamling, og ledelsen dermed vil være forpligtet til at gøre dette.

Du kan læse mere om indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling her.

En generalforsamling er et begreb, der omfatter virksomheder af alle størrelser. Der kan dog være tilfælde, hvor en virksomhed, der ikke nødvendigvis har en særlig stor ejerkreds, og hvor denne ejerkreds er så tæt knyttet til virksomheden og dens drift, at en generalforsamling ikke behøver at være lige så formel. For disse virksomheder er der en mulighed for at indkalde til en “skrivebordsgeneralforsamling”.

En skrivebordsgeneralforsamling indebærer, at alle ejerne er enige om, at det ikke er nødvendigt at indkalde til en formel generalforsamling. Det er i stedet et alternativ, hvor ejerne kan aftale hvordan og hvornår beslutningerne skal træffes. Det er ikke et krav for en skrivebordsgeneralforsamling, at selskabets ejere mødes.

I stedet bliver et udkast til generalforsamlingsreferat sendt rundt til alle selskabets ejere. Når ejerne har accepteret udkastet, bliver det underskrevet af dirigenten, som efterfølgende registrerer beslutningerne i Erhvervsstyrelsens IT-system, hvis dette er nødvendigt.

Ønsker du hjælp til udarbejdelsen af en fuldmagt til afholdelse af skrivebordsgeneralforsamling?

LegalHero har eksperter i alle former for selskabsret.

Uanset om der ønskes en generel rådgivning om, hvilke forhold opmærksomheden skal henledes på i forbindelse med udarbejdelsen af en fuldmagt, eller om der ønskes en egentlig udarbejdelse af dokumentet, så er det alt sammen noget, vi hos LegalHero kan hjælpe med. Vi leverer ikke blot juridisk rådgivning. Vi har også stor opmærksomhed på de forretningsmæssige aspekter, der gør sig gældende i den enkelte situation.

Du kan derfor trygt vælge LegalHero, hvis du vil sikkert i mål med dit dokument.

Hvordan kommer jeg i gang?

Hos LegalHero bestemmer du selv, om du vil downloade en skabelon eller om du vil få en jurist til skræddersy en fuldmagt til afholdelse af generalforsamling fra bunden.

Du kan downloade en fuldmagt til afholdelse af skrivebordsgeneralforsamling ved at klikke på “start nu” ovenfor. Alternativt kan du oprette en opgave på vores platform for at få tilbud fra juridiske eksperter på selskabsret.

Hvis du er i tvivl om noget, er du mere end velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi sidder klar til at hjælpe.

Se andre skabeloner