Hvad er en gensidig NDA?

En gensidig NDA (på engelsk: Non Disclosure Agreement) er en kontrakt, der har til hensigt at sikre aftalens parter imod den utilsigtede videregivelse af fortrolige oplysninger. En gensidig NDA – i ordets forstand – er gensidigt bebyrdende for parterne og beskytter begge aftaleparters vidergivelse af fortrolig information.

Se LegalHeros skabelon til en ensidig NDA her.

På dansk kaldes en NDA for en hemmeligholdelsesaftale eller en fortrolighedsaftale. Den person eller virksomhed, der underskriver en NDA, er forhindret i at dele den information eller data, som den pågældende får adgang til og som er omfattet af NDA’en.

Ensidig NDA vs gensidig NDA

En NDA kan både være ensidig og gensidig. I denne type aftaler kalder man parterne for den oplysende part og den modtagende part.

Den oplysende part er den part, der fremviser den fortrolige information, mens den modtagende part – i ordets forstand – er modtageren af den fortrolige information.

En NDA kan derfor være ensidig, dvs. at det kun er den ene part, der er oplysende, eller den kan være gensidig, dvs. at begge parter oplyser fortrolig information som led i samarbejdet.

Denne NDA er gensidig og regulerer derfor begge parters videregivelse af fortrolig information.

Anvendelsesformer

En NDA er en meget anvendt kontrakt og det er ikke ualmindeligt at blive bedt om at underskrive hemmeligholdelsesaftaler som led i udførelsen af sit erhverv. Oftest er der dog tale om situationer, hvor uafhængige tredjeparter skal have adgang til din virksomheds mest fortrolige oplysninger, såsom kunde- eller produktoplysninger eller som led i en due diligence. Hvis din aftalepart er udenlandsk kan du med fordel anvende vores engelske skabelon.

Det er derfor selvsagt væsentligt, at den modtagende part af de fortrolige oplysninger bliver kontraktuelt forhindret i at videregive den værdifulde information, som vedkommende kommer i besiddelse af.

En NDA kan omfatte alle typer af hemmelig eller fortrolig information. Det er dog vigtigt at fastslå, at en NDA aldrig kan omfatte information, som allerede er kendt for offentligheden.

Hvad er konsekvensen af at bryde en NDA?

Hvis din aftalepart har underskrevet en NDA og alligevel videregiver de fortrolige oplysninger, er det muligt at opnå økonomisk kompensation for kontraktbruddet. Denne type kompensation kaldes for en konventionalbod; på engelsk ofte kaldet liquidated damages eller contractual penalties.

Det er almindeligt at fastsætte en konventionalbod i selve NDA’en, så parterne på forhånd er enige om, hvad et brud på fortroligheden er værd i kroner og ører.

I ensidige NDA’er er det kun den ene part, der kan betale konventionalbod, mens begge parter i gensidige NDA’er kan komme ud for at skulle betale konventionalbod.

En konventionalbod er praktisk anvendelig i de tilfælde, hvor det kan være svært på forhånd at fastsætte eller bevise, hvor stort tabet af et kontraktbrud ender med at blive. I tilfælde af et brud på en NDA, kan det oftest vise sig vanskeligt for den oplysende part at påvise, hvilken skadevirkning et brud på NDA’en har. Det er derfor nemmere at forholde sig til

Hvad skal en NDA indeholde?

Der findes mange forskellige typer af NDA’er. Der er dog en minimumsliste, som enhver NDA bør indeholde for at være juridisk og praktisk anvendelig. Derfor skal din NDA som minimum indeholde:

  • En oversigt og fastsættelse af, hvad der er fortrolige oplysninger
  • En oversigt over, hvem der er parter til kontrakten, herunder om modtagende part kan dele den fortrolige information med resten af sin virksomhed, datterselskaber, m.v.
  • Parternes forpligtelser, herunder om aftalen er ensidig eller gensidig
  • NDA’ens varighed, fx kun i samarbejdets levetid eller længere
  • Om NDA’en er opsigelig og i så fald under hvilke omstændigheder

Hvordan kommer du i gang?

Hos LegalHero kan du dels downloade din NDA udelukkende til selvudfyldelse, men du har også muligheden for at sende dit dokument forbi vores jurister til gennemgang. På den måde, er du sikker på, at dokumentet er udarbejdet i overensstemmelse med dit formål. Vælger du at sende kontrakten forbi vores jurister, tager vi også ansvaret for, at alt er udfyldt korrekt.

LegalHeros dokumenter er af højeste juridiske kvalitet, og vi garanterer naturligvis, at alle dokumenter er ajourført i overensstemmelse med gældende lovgivning. Har du spørgsmål til en specifikt type dokument, som du ikke lige kan finde, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Se andre skabeloner