Baggrund

Opret forening

Overvejer du at starte en forening? En forening er en sammenslutning af personer med et fælles formål. Der findes forskellige typer af foreninger, som kræver forskellige registreringer. En erhvervsdrivende forening skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og kan hjælpe med at fremme medlemmernes økonomiske interesser. Opret din forening i dag og få fordele som støtte, frivilligt arbejde og et bedre samfund.

Indhent uforpligtende tilbud
Vi sørger for at du har overblikket
Følg din sag online
Alle informationer er samlet ét sted
Alt er forsikret
Du kan trygt handle her

Priser fra

1.796 kr.

Ekskl. moms

Vores rådgiver hjælper dig

Opret forening nu Du betaler først når du accepterer tilbuddet
Sådan fungerer det
  • Få et uforpligtende tilbud.
  • Vi afklarer hvilken hjælp
    du behøver.
  • Du vælger selv hvornår
    du vil gå videre.
Kunder der bruger Lexly
Logo Kemp Og Lauritzen Logo Telia Logo Gjensidige Logo Airtame Logo Billetto

Hvad er en forening?

En forening er en sammenslutning af personer, organisationer, institutioner, virksomheder m.m, hvis formål er at dyrke, fremme eller beskytte fælles interesser. De fleste foreninger har en bestyrelse, der er ansvarlig for at håndtere foreningens økonomi og andre daglige opgaver. Nogle foreninger er kommercielle, mens andre er ikke-kommercielle.

En forening kan fungere på mange forskellige måder, men de har typisk et bestemt formål, som deres medlemmer forsøger at opfylde. Det kan være noget så simpelt som at bringe mennesker sammen med en fælles interesse eller noget mere komplekst, som en fælles kampagne for social retfærdighed.

Offentlige og private foreninger

Der findes mange forskellige typer af foreninger, der omfatter både offentlige og private foreninger.

Offentlige foreninger omfatter organisationer, der er dannet af myndigheder, som f.eks. fagforeninger og interesseorganisationer. En offentlig forening er etableret og støttet af staten og er ofte en organisation, som har som formål at udvikle, implementere og gennemføre enhver form for politisk aktivitet. Deres hovedformål er at repræsentere samfundet og repræsentere deres interesser.

Private foreninger er typisk en form for social organisation, som ikke er etableret eller støttet af staten. Det kan være en organisation, som har et socialt, kulturelt, sportsligt eller andet formål. Men deres hovedformål er at arbejde for fællesskabet og gøre et positivt bidrag til det.

Hvilke typer foreninger findes der?

Det er foreningens formål og den faktiske aktivitet, som afgør, om den skal registreres og i givet fald hvordan. Der er følgende 5 former for foreninger:

  • Foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.): skal registreres med CVR-nummer.
  • Frivillige foreninger: De kan – men ikke har pligt – til at lade sig registrere. Det kan f.eks. være en grundejerforening eller en kulturel forening.
  • Almindelige foreninger (også kaldet ikke-erhvervsdrivende forening): kan – men har ikke pligt – til at lade sig registrere. Det kan f.eks. være en non-profit organisation.
  • Andelsboligforeninger har pligt til at lade sig registrere, fordi de som udgangspunkt er selskabsskattepligtige.
  • Særlige foreninger kan – men har ikke pligt – til at lade sig registrere. Det kan f.eks. være en indkøbsforening, brugsforening m.m.

Erhvervsdrivende foreninger

Erhvervsdrivende foreninger kendetegnes ved, at de fremmer medlemmernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. En erhvervsdrivende virksomhed skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, og der er først når foreningen er registreret, at de opnår forpligtelser og rettigheder i forhold til lovgivningen. Du kan registrere din erhvervsdrivende forening her.

Hvornår skal en forening registreres? 

En forening skal registreres, hvis den

  • Er erhvervsdrivende og medlemmerne har begrænset ansvar (f.m.b.a.).
  • Har ansatte og skal udbetale løn (til f.eks. en vicevært).
  • Skal modtage tilskud fra det offentlige (registreres som frivillige foreninger).
  • Skal drive erhverv (f.eks. en kiosk i en idrætsforening) og muligvis momsregistreres.
  • Skal importere eller eksportere (f.eks. en indkøbsforening)

Vedtægter og bestyrelsesoversigt skal vedlægges registreringen, som sker på Virk.dk

Kilde: Erhverstyrelsen.dk

Hvilke fordele er der ved at lave en forening?

En forening kan gøre meget for både ens egne interesser og for samfundet som helhed. Foreninger kan hjælpe med at fremme fællesskab, støtte, frivilligt arbejde og andre aktiviteter, der har til formål at skabe en bedre og sundere kultur og samfund.

Herudover kan foreningen give muligheder for at møde andre mennesker med samme interesser. Det kan hjælpe med at udvide ens netværk og give mulighed for at dele og lære af hinanden. Det kan også give nye perspektiver på ens egen interesseområde.

I mange tilfælde er det også muligt at få adgang til ekspertise, ressourcer og fælles støtte gennem en forening. Det kan hjælpe med at fremme samarbejde og kreativitet, og det kan give mulighed for at udvikle nye ideer, projekter og produkter.

Hvordan starter man en forening?

Der er nogle overordnede krav til at starte en forening i Danmark. Kravene er:

  • Medlemmerne skal have lavet en aftale om foreningens formål: Det er en god ide at fastlægge formålet, med den forening man ønsker at stifte, så alle medlemmer er klar over dette når de melder sig ind.
  • Et sæt vedtægter: En vedtægt sætter rammen for en forening og giver nye og gamle medlemmer indblik i, hvilke forpligtelser og rettigheder de har som medlemmer.
  • En bestyrelse: Bestyrelsen står for den daglige drift af foreningen. Oftest består en bestyrelse af en formand, en kassér og nogle menige bestyrelsesmedlemmer. 
  • Skal have en selvstændig ledelse, som er valg på en generalforsamling af medlemmerne
  • En stiftende generalforsamling: På den stiftende generalforsamling skal I stemme om de vedtægter, som jeres forening skal følge, og det er også her, at man vælger foreningens første bestyrelse. Til den stiftende generalforsamling er det vigtigt, at I skriver et udførligt referat, som dokumentation for, at foreningen er stiftet. 

Der eksisterer ikke et krav om, at frivillige foreninger i Danmark skal registreres. Dog skal foreningen være opmærksomme på, at I skal have en NemKonto og være CVR-registreret, hvis I modtager offentlige tilskud, ansætter personale eller er selskabsskattepligtige (skattepligtige foreninger er f.eks. andelsboligforeninger og foreninger, der driver erhverv).

Oprettelse af CVR-nummer og NemKonto

Hvis i er en frivillig forening som modtager offentlige tilskud, er der krav om CVR-nummer og NemKonto. I kan læse mere om NemKonto for foreninger på NemKontos hjemmeside.  

Vedrørende CVR-nummeret, findes der forskellige kategorier af foreninger i registeret. De to hyppigste er: 

  1. Frivillige foreninger: En frivillig forening er i CVR-registeret defineret som en forening, der ikke har oplysningspligt over for Skat.
  2. Almindelige foreninger (ikke-erhvervsdrivende): En almindelig forening er i CVR-registeret defineret som en forening, der er almennyttig, og derfor ikke skal betale selskabsskat, men som har lønnede ansatte og opkræver moms og derfor løbende indberetter til Skat.

Ved registrering af foreningen, skal I bruge foreningens vedtægter og referatet fra den stiftende generalforsamling. For at kunne oprette jeres forening i CVR skal den, der underskriver være tegningsberettiget ifølge jeres vedtægter eller have fuldmagt fra tegningsberettigede.

Registreringen af en frivillig forening sker via Virk, og Skattestyrelsen godkender automatisk registreringen af den frivillige forening. Når Skattestyrelsen har godkendt den frivillige forening, sender de en besked til foreningens digitale postkasse, om at beviset kan hentes på skat.dk.

En frivillig forening skal forny sin registrering hvert 3. år via Virk. Det er gratis at registrere og forny en frivillig forening.

CVR-nummer

For at få tildelt et CVR-nummer skal du oplyse følgende:

  • Foreningens navn
  • Adresse
  • E-mailadresse

Når en frivillig forening registreres, får den et CVR-nummer og kan oprette en foreningskonto (Nemkonto) i banken. Denne er nødvendig, hvis foreningen vil søge om evt. tilskud fra kommunen.

Sådan kan Lexly hjælpe

Har du brug for hjælp og vejledning om oprettelse af forening og er du i tvivl om hvordan du skal forholde dig? Ved at lade Lexly hjælpe dig hele vejen, sikrer du at du får den bedst mulige løsning til dit individuelle behov. Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter en sag, hvor du beskriver hvad du ønsker hjælp til. Hvis du har relevante papirer som skal vedhæftes, kan du også vedhæfte dem. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag os hos. 

Sagen vil blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale inden for området, så du er sikker på at få kompetente fagfolk på opgaven. Sagen og eventuelt tilhørende materiale bliver kigget igennem og vores jurister vil stille yderligere spørgsmål hvis det er nødvendigt. Du vil herefter modtage et eller flere tilbud på, hvordan opgaven vil blive løst for dig.

Ønsker du at acceptere en af løsningerne, accepterer du blot tilbuddet hvorefter sagsbehandlingen vil påbegynde. Du vil altid have det fulde overblik over hvilke omkostninger der er forbundet med sagen og du betaler først når behandlingen er afsluttet. 

Al sagsbehandling foregår online. På den måde har du altid overblik over hvad der sker i din sag. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en forening?

En forening er en sammenslutning af personer, der har et fælles formål. Så længe formålet er lovligt, sikrer grundloven, at enhver kan danne en forening uden tilladelse. En frivillig forening kan have mange forskellige formål. Det kan f.eks. være en grundejerforening, en idrætsforening, en almennyttig boligforening m.m.

Hvordan laver man en forening? 

Første skridt vil ofte være at indkalde interesserede personer til en stiftende generalforsamling, hvor I beslutter at stifte foreningen. Når du indkalder til den stiftende generalforsamling, bør der følge et udkast til vedtægter for foreningen. Formål og vedtægter skal vedtages, inden foreningen kan stiftes.

Hvad kræver det at lave en forening?

Alle danskere kan i princippet starte en forening. Det kræver som udgangspunkt et fælles formål, et sæt vedtægter, en bestyrelse og en stiftende generalforsamling.

Priser fra

1.796 kr.

Ekskl. moms

Vores rådgiver hjælper dig

Opret forening nu Du betaler først når du accepterer tilbuddet
Sådan fungerer det
  • Få et uforpligtende tilbud.
  • Vi afklarer hvilken hjælp
    du behøver.
  • Du vælger selv hvornår
    du vil gå videre.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis